Giv et bidrag 

Hjælp os med at give udsatte og sygdomsramte børn en håndsrækning. Med dit bidrag kan vi give flere børn en pause fra en hård hverdag, gode oplevelser og trygge voksne at gå til.

Gør en forskel og støt de børn, der har allermest brug for det lige nu.

Af hjertet tak.  

MobilePay
Nr: 42233

Bankoverførsel 
Reg. nr: 7117
Konto nr: 1353841

Husk at angive CPR-nummer, hvis du ønsker at få fradrag fra SKAT for din donation.

Bliv erhvervspartner og gør en forskel

Vil du og din virksomhed gøre en konkret forskel for udsatte og syge børn? Så står vi klar til at finde vej for det samarbejde, der passer bedst til jeres ønsker. Det kan blandt andet være igennem sponsorater, indsamlingspartnerskaber og samarbejder omkring vores arrangementer.

Et samarbejde med os vil udover at gøre en mærkbar forskel også kunne bidrage til jeres CSR-strategi, engagere jeres medarbejdere og kunder – og ikke mindst skabe en positiv fortælling om at jeres virksomhed bruger jeres indflydelse til at gøre en forskel for sårbare børn og deres familier. 

Hvis jeres virksomhed er interesseret i et sponsorat eller andet samarbejde med CoolUnite, så kontakt Lea Kronborg på info@coolunite.dk eller telefon 76933036.

Tak til vores erhvervspartnere 

Coolshop støtter CoolUnite
Adjø støt CoolUnite
Anyday støtter CU
QuickInfo støtter CoolUnite
Støt CoolUnite via Odendo

Få skattefradrag 

Når du støtter CoolUnite, kan du få fradrag. I 2023 kan du som virksomhed få fradrag på op til DKK 17.700, uanset om du har indbetalt til en eller flere foreninger. Samlevende ægtefæller kan hver for sig give bidrag og opnå fradragsret for egne bidrag.

Vi skal bruge dit CPR- eller CVR-nummer
Hvert år i januar indberetter vi de bidrag vi har modtaget direkte til SKAT. Har du ikke allerede oplyst dit CPR- eller CVR-nummer i forbindelse med et bidrag, er du meget velkommen til at kontakte os på
info@coolunite.dk.

På årsopgørelsen fra SKAT kan du se hvilket beløb, der er indberettet.

CoolUnite er godkendt som almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, fonde, stiftelser og institutioner m.v. og religiøse samfund se bestemmelser her:

Skattestyrelsen godkender foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, som bruger deres midler til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Skattestyrelsen har i bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018, fastsat regler om godkendelse efter LL (ligningsloven) § 8 A og § 12, stk. 3. For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet skal derfor komme en vis videre personkreds til gode. Godkendelsen af almenvelgørende eller almennyttige foreninger mv. forudsætter, at de ved deres formål eller adfærd ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Betingelser for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser og institutioner mv.

Godkendelse efter LL (ligningsloven) § 8 A af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. forudsætter, at følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:

  1. Midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 35.000.
  2. Antallet af gavegivere i EU/EØS årligt overstiger 100.
  3. Den enkelte gavegiver skal i løbet af året samlet have ydet en gave på mindst 200 kr. til den pågældende almenvelgørende og almennyttige forening, fond, stiftelse eller institution m.v.
  4. Der skal ved afgivelse af erklæring oplyses, hvorvidt der i det forudgående kalenderår fra samme udenlandske gavegiver er modtaget en eller flere gaver, der sammenlagt overstiger 20.000 kr.
  5. Den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

Se bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 1.

Foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, skal udover at opfylde betingelserne i bekendtgørelsens § 1 opfylde følgende betingelser:

  • Foreningens bestyrelse må ikke i overvejende grad være selvsupplerende
  • Foreningen skal have over 300 kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS, og kontingentet skal have en sådan størrelse, at det dækker foreningens normalt forekommende administrationsudgifter.
  • Foreningen er ikke medlem af en allerede godkendt hovedforening. Denne betingelse gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.

Se bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 2

Fonde, stiftelser og institutioner m.v. skal ud over at opfylde ovennævnte fem grundlæggende betingelser i § 1 enten:

  • være omfattet af lov om fonde og visse foreninger, eller
  • være omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, eller
  • ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne.

Se bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 3.

Det er desuden en betingelse for godkendelse, at følgende grundlæggende betingelser fremgår af vedtægterne:

    1. Formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.
    2. Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening, fond, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
    3. Foreningen, fonden, stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land.

Se bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december 2018 § 5.

Hos CoolUnite opererer vi med en masse forskellige måder at indsamle midler på til de mange gode formål vi hvert år støtter. Vi afventer lige pt en afgørelse fra skattestyrelsen vedr fradrag på differencen imellem varekøb og varesalg ved for eksempel velgørenhedsaktioner, vi forventer denne falder ud til vores fordel. indtil denne er bekræftet er det desværre ikke muligt at benytte sig af det årlige fradrag på 17.700,- når der foreligger en modydelse/varekøb.

 

 

Arv og testamente

En arv er en ekstraordinær gave, der gør det muligt for os at gøre en ekstra indsats til gavn for de mange børn, der er ramt af en svær hverdag. I CoolUnite Fonden er vi afhængige af bidrag fra private, erhverv og andre fonde og organisationer. Hvis du vil være med til at støtte CoolUnites arbejde for udsatte, sårbare og sygdomsramte børn, kan du testamentere et beløb direkte til CoolUnites arbejde.

For at gøre det nemt for dig, har CoolUnite indgået et samarbejde med to juridiske virksomheder, Dokument24 og Legal Desk. Virksomhederne hjælper dig gratis med at testamentere et beløb til os.

Testamente – her fordeler du al din arv
Når du vælger at oprette et testamente, fordeler du al arv efter dig. I testamentet kan du vælge at tildele noget af din arv til CoolUnite og noget til andre arvinger. Du kan også vælge at oprette et testamente, hvori du tildeler al arv til CoolUnite.
Testamentet bliver gratis at oprette når CoolUnite tildeles arv. Se hvordan testamentet oprettes her.

Legat – her gives kun arv til CoolUnite
Du kan oprette et legat, som giver CoolUnite et beløb af din arv. Legatet kan oprettes uanset, om du har et testamente i forvejen. Resten af din arv fordeles, som du har beskrevet i henhold til arvelovens regler, eller som du har beskrevet i dit testamente. Du finder CoolUnites legatformular her.

Personlig rådgivning ved oprettelse af testamente og legat
Ønsker personlig rådgivning i forbindelse med oprettelse af et testamente eller et legat online, kan du også kontakte den juridiske virksomhed Mine Arvinger, som CoolUnite også har et samarbejde med. Hos Mine Arvinger foregår al rådgivning kun af en uddannet jurist. Deres fokus er at give dig 100% tryghed, overblik og klarhed, når det kommer til dine juridiske dokumenter.
Når du henvender dig hos Mine Arvinger kan du ligeledes få oprettet et skræddersyet testamente helt gratis, når du betænker CoolUnite gennem 30% løsningen eller med et legat på minimum 25.000 kr.
Ønsker du at blive klogere på, hvordan du kan betænke CoolUnite i dit testamente, kan du på deres hjemmeside gratis booke en uforpligtende rådgivningssamtale med en jurist.
Læs mere om oprettelse af testamenter hos Mine Arvinger her.

Underskrift af testamente og legat
Når du har oprettet testamente eller legat, skal det underskrives foran en notar eller foran vitterlighedsvidner, som du selv vælger. Når efterkommere modtager arv, skal de i visse tilfælde betale arveafgift. Du kan beregne arveafgiften og modtage en arveafgiftsrapport helt gratis. Hvis du ønsker at støtte os og samtidig efterlade mere til dine arvinger, anbefaler vi, at du ser denne video om 30% løsningen.

Det er altid muligt at lave ændringer i dit testamente og legat, selvom du har underskrevet det.